BURGERBOLLER
5-6 afhængig af hvor sulten man er...
personer
Det skal du bruge:
1 dl kogt vand
2 dl mælk
25 g gær
4 spsk olie
½ spsk sukker
2 tsk salt
1 æg
100 g durum hvedemel
ca. 500 g hvedemel
2 spsk sesamfrø
Sådan gør du:
Kom vand og mælk i en skål. Tilsæt gær, olie, sukker, salt og æg og pisk rundt.
Rør nu melet i lidt efter lidt, til dejen er god og smidig, der ikke klistrer.
Dæk skålen med film eller viskestykke og lad dejen hæve 45 minutter.
Hæld dejen ud på et meldrysset bord, pres luften ud af den og del dejen i 12 dele. Form dejen til boller og læg dem på 2 bageplader med bagepapir. Pres dem flade og drys med hhv sesam og lidt durumhvedemel.
Lad bollerne efterhæve i 30 minutter.
Bages ca. 18 minutter ved 200 grader.